Vi kører altid med hjelm. Hvis du kommer uden hjelm kan du ikke køre med.
Hvis hensyn. Vi anbefaler at alle monterer en ringeklokke. Møder du gående giver du et enkelt ring i god tid. Bremser ned og passerer langsomt forbi og evt. Hils på vedkommende.
Råb. Der er en udbredt kultur at vi råber "se op" eller "forfra" når vi møder andre gæster på vores vej. Dette er ment som en intern advarsel, men bliver nogen gange opfattet af modparten som om de skal flytte sig. Tænk over om det er nødvendigt at råbe? Ofte kan man klare sig med fakter eller simpelthen ved at man ser de andre bremser ned.
Kør ikke på fortidsminder. Gravhøje diger og lign.
Kør kun på allerede etablerede stier. Vi cykler ikke i skovbunden og vi laver ikke nye stier.
Selv om du opfører dig eksemplarisk, kan du risikere at møde andre skovgæster, der er utilfredse. Prøv alligevel at lade være med at lade det gå dig på, send dem et smil og kør videre med glæden over, at du rummer pladsen til andre
Husk, at der er helt i orden at påtale, hvis ikke du synes, at dine holdkammerater udviser retmæssig agtpågivenhed.
Husk at færdselsloven også gælder i skoven, ligesom man efterlader skoven "pæn" – det vil sige ikke efterlader affald i skoven fra Geler m.m.
Danmarks natur er vært for mere end 130 millioner om året, og der skal være plads til gode oplevelser for både motionsløbere, mountainbikere, lystfiskere, ryttere og fuglekiggere. Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Idrætsforbund står bag en kampagne, der skal minde os om at tage hensyn til hinanden og sende et vink eller et smil, når vi mødes i naturen.
Reglerne for cykling i de danske skove er fastsat i naturbeskyttelsesloven.
Ifølge loven må du gerne må cykle på skovveje og skovstier, der er menneskeskabte, og som fremtræder egnede til cykling med en almindelig cykel (i private skove dog kun fra klokken seks om morgenen til solnedgang).
Du må ikke cykle, hverken på en almindelig cykel eller på MTB, i skovbunden, på dyreveksler, i klitter eller på stendiger og lignende. Du må altså ikke lave dine egne MTB-spor i skoven.
I statskovene må du gerne cykle på de afmærkede MTB-spor i skovbunden. Det skyldes, at vi i Naturstyrelsen har valgt at benytte en bestemmelse om, at ejeren kan give skovgæster lov til mere, end hvad der er fastsat i de generelle lovbestemmelser.
Husk, at færdselsloven også gælder i skoven! Det vil bl.a. sige, at din hastighed altid skal afpasses efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed. Den almindelige højrevigepligt gælder også.
Forvent det uventede, når du kører MTB! Pas på dig selv - følg altid disse ti gode råd:
1. Brug altid sikkerhedsudstyr 2. Afpas altid din hastighed efter forholdene 3. Hold afstand 4. Cykl sammen med andre 5. Husk at have billed-id eller det gule sundhedskort på dig
|
6. Kend dit udstyr, dine evner og det område, du skal køre i
- og planlæg turen ud fra det. Husk også at tage højde for vind og vejr. 7. Stå af undervejs og tjek ruten Kast dig kun over stejle nedkørsler og andre teknisk krævende udfordringer, hvis du er sikker på, du kan klare dem. Kig dem lige an først. 8. Vær hele tiden koncentreret 9. Vær synlig 10. Hold altid dit MTB-udstyr i god stand |
Falck anbefaler i øvrigt, at der i din MTB-rygsæk bør ligge: Et lille sæt værktøj (multitool), ny slange, pumpe, mobiltelefon, varmetæppe af folie, energibar eller madpakke og rigeligt med drikkevarer.
Og lige til sidst – det kan også være en god ide at medbringe penge eller dankort, så du kan komme hjem, hvis vejret eller udstyret svigter helt.