At fremme børnenes og de unges færdigheder på mountainbike og lyst til at køre. Og mountainbike er noget, vi kører sammen!
MTB Sønderborg har tre hold, et for dem på 6-8 år, et for dem på 8-12 år og et for de store på 12-18 år. Alders inddelingen er vejledende, og der vurderes efter niveau, hvilket hold man skal køre på.Herefter vil de unge kunne deltage i den almindelige træning sammen med de voksne.
VIGTIGT: For alle holdene gælder det, at det er en god ide at følge med på MTB Sønderborg Facebook side for aktuel
info. Mødestederne kan bl.a. ændre sig hen ad vejen på grund at vind og vejr, eller der kan være ture eller aflysninger.
Der kræves ingen erfaring med MTB, inden man starter, men børnene skal være forberedt på, at MTB i sagens natur
både går op og ned af bakke. Man kan blive våd eller beskidt, da skoven ofte er mudret. Det er også de færreste, der
helt undgår at få en lille skramme en gang imellem.
Far eller mor er velkomne til at køre med, hvis de har lyst, og vi kan altid bruge frivillige hjælpetrænere! For børn under 7
år, er det normalt et krav at en forældre cykler med.
Al træning i MTB Sønderborg foregår med cykelhjelm, også forældre hvis de kører med.
Børnene skal have praktisk tøj på, der tåler vand og mudder og som svarer til vejret. Varme tynde handsker er et must, og hellere flere tynde lag tøj end et tykt lag der hæmmer bevægelses friheden.
Da vi cykler mange sammen, er det også vigtigt, at udstyret er i orden, da der er mange, der skal stå og vente, hvis
cyklen ikke fungerer. Børnene skal have en mountainbike, dvs. der skal være håndbremser, gear og brede dæk med
knopper på. Cyklen skal passe i størrelsen og i øvrigt være i orden, dvs. gear og bremser skal fungere, kæden smurt og
børnene skal medbringe en ekstra slange der passer i størrelse, og slangen skal være med presta ventil, samt et passende kædeled.
Det er ok, at man kommer et par gange og "snuser" til MTB-sporten, inden man melder sig ind i klubben. Indmeldelse i
klubben sker på hjemmesiden.
Vi deltager i Dania Sydcuppen og tager også ud til andre løb hvis der er tilslutning til det.
Vi holder sommer- og sæsonafslutning og julehygge, hvis der er tilslutning til det.
At al kørsel på MTB foregår med hjelm, dette gælder også forældre.
At børnene skal have cykelegnet påklædning på efter vejret.
At bruge et par cykelhandsker, gerne med lange fingre.
At medbringe drikkedunk med vand og en reserveslange.
At mad ikke er nødvendigt under træning, f.eks. frugt efter træning er ok.
At børnene skal medbringe sygesikringsbevis (kopi) og telefonnummer til forældre (kontaktperson), gerne deres egen telefon
De små (6-8 år) og De mellemstore (8-12 år) træner mandag kl. 17.00 til ca. kl. 18.30.
De store (12-17 år) træner mandag kl. 17.00 til ca. kl. 18.30.
Mødested er altid Spang banen, med mindre andet er meldt ud.
De store må gerne træne med Lørdag kl. 10.00 til ca. kl. 12.00 fra Spangbanen.
I 2014 blev vedtægterne ændret i MTBS, så det blev muligt for børn at melde sig ind. I 2015 startede vi op med 2 træningsdage.
I 2016 bliver der fastlagt et fast træningsforløb fra foråret til efteråret. Vi har i skrivende stund ikke nogen aldersbegrænsning, altså kan alle aldre deltage, dog i samråd med instruktørerne. For at deltage i træning skal du medbringe en cykel, hjelm og godt humør.