TILMELDING

UNLEASHED MTB Stage Race 2018 er aflyst grundet for få tilmeldte

Tilmelding sker hos raceresult og siden findes her

Tilmelding til: 

Tilmelding lukker d. 31.07.2018 kl. 09.00

NYHEDER

       

UNLEASHED MTB STAGE RACE

MTB Stage Race – Lørdag den 11. august kl. 10.00 i Sønderborg

Velkommen til vores bud på det ultimative MTB-løb i Sønderborg.

Du og din klub har nu muligheden for at opleve, hvad Sønderborg by har at byde på og i kommer til at køre steder som man ellers aldrig kommer til og det fede er, at du kan køre sammen med hele din klub eller alle dine venner!

Som overskriften lyder, er der tale om et STAGE RACE med 5 individuelle løb, slået sammen til et kæmpe event! Mellem hver STAGE følges man sammen i roligt tempo, hvor der er tid til at snakke om den kommende stage, eller hvordan sidste stage var (og selvfølgelig, hvem der var hurtigst).

I kommer til at køre på historiske DYBBØL BANKE mellem kanoner og fæstningsanlæg, krydret med højdemeter. Der er gadeløb med indbyggede forhindringer og hujende tilskuer og knald på stemningen. I besøger SPANGBANEN som er vores bud på en teknisk MTB-bane og den vil være uden filter. IHS stiller en bane til rådighed på IDRÆTSHØJSKOLEN i Sønderborg, som helt sikkert får pulsen op. KÆR VESTERMARK har rammerne til en runde med høj puls og høj fart på i det gamle MILITÆRE ØVELSESTERRÆN. Det hele er bundet sammen i hjertet af Sønderborg, hvor I kommer forbi mellem hver STAGE. Her har I så mulighed for at tanke vand op eller reparerer cyklen.  

Samlet er der 26 km. Stage og 25 km. Transport.

STAGES OG MARKERING

Som beskrevet består løbet af fem individuelle STAGES. Mellem hver STAGE kommer man ned til målområdet, hvor man bliver ledt videre til næste STAGE. Hver enkelt STAGE er markeret med sin egen farve. Ruten ud til STAGE vil være markeret med små flag i en bestemt farve. Den farve vil også fremgå på dit startnummer og du vil skulle følge det påtrykte farvehjul i den angivne retning.

 

STAGE LILLA - Spangbanen

STAGE GUL - STREETRACE

STAGE RØD – Idrætshøjskolen Sønderborg

STSAGE HVID – Dybbøl Banke

STAGE ORANGE – Militært øvelsesterræn

TIDTAGNING

Alle ryttere kører med udleveret nummer, som også indeholder chip til tidstagning (monteres på styr).

Der er fem individuelle tidstagninger, en for hver STAGE. Der er ikke tidstagning mellem de enkelte STAGES.

PROGRAM

07:30 Nummerudlevering åbner
09:45 Information i startområdet
10:00 Samlet start

Dit startnummer vil beskrive, hvor du skal starte. Der vil være fem starter på en gang, så det er vigtigt du sætter dig ind i, hvor du skal starte og hvor du skal hen mod næste STAGE, når du er tilbage i målområdet.

Vi har hjælpere klar til og hjælpe dig, så spørg endelig og husk: Du har god tid!

SIKKERHED

Trafikregler og skilteanvisninger skal følges. Tag hensyn til naturen, andre deltagere og tilskuere. Startnummeret skal fastgøres på cyklens styr i overkanten med to korte strips og på kabler i underkanten med en lang strips. 

Alle cykler som bruges, må kun have fremdrift ved menneskelig kraft. Det er forbudt at bruge dæk med metalskruer eller pigge. Cyklerne skal være udstyret med hjul med samme diameter, foran og bag, som ikke er større end 29 tommer. Det er forbudt at montere tristyr eller landevejsstyr. Cykel til cykelcross er ikke tilladt.

Af sikkerhedsmæssige årsager er det ikke tilladt at bruge "lyd på øret" (mp3 spiller eller lignende).

Det indskærpes fra Politiet at løbet køres efter gældende færdselsregler.

Du deltager i MTB Stage Race på eget ansvar, så kontroller derfor dine forsikringer inden start.

Godkendt cykelhjelm er påkrævet.

HJÆLP OS

Her kan du downloade en poster i PDF, som kan printes ud og hænges op.

Hent Poster som PDF

KLASSER OG PRISER

Der køres i følgende aldersklasser:

  • Young Master mand 15-23
  • Young Master kvinde15-23
  • Master mand 24-39
  • Master kvinde 24-39
  • Grand Master mand 40+
  • Grand Master kvinde 40+

Deltagerprisen er 285,- kr. pr deltager uanset klasse

AFLYSNING


Skulle en aflysning af løbet finde sted p.g.a. omstændigheder som vejret, naturkatastrofer, force majeure o.lign., refunderes startgebyret ikke.

VINDER

Da vi ikke kender vinderen før den sidste er i mål, må man gerne blive hængende, ellers offentliggøres vinderne i de enkelte klasser, på hjemmesiden.

Hvordan finder vi vinderne, de 5 tider bliver summeret sammen, og personen med den mindste tid når alle 5 tider er lagt sammen, er vinderen i klassen

Der er lodtrækningspræmier til alle deltagere. De bliver tilfældigt trukket ud kort efter løbet er gået i gang og du kan komme hen og se om du er en af de heldige når du er kommet i mål.

REGLER

Det er på eget ansvar at deltage i Unleashed MTB STAGE RACE.

Mellem hver STAGE kommer I til at køre ude i trafikken, hvor I selvfølgelig er underlagt færdselsloven.

Det vil sige, at man IKKE kører over for rødt, IKKE kører hensynsløst osv. Konstateres brud på dette, diskvalificeres man omgående. Så få ro på pulsen og lad op, mens I cykler ud til næste STAGE.

Når I kører på hver STAGES er det gaspedalen i bund, selvfølgelig.

PRAKTISK

Forplejning

Der er vand på pladsen (husk du kommer forbi mellem hver STAGE). Der er ikke energidrik osv. Efter løbet er der en sandwich og en flaske vand.

 

Vis hensyn

Vis hensyn til hinanden på ruten, og giv lyd ved overhaling på singletrack, eksempelvis:
”Jeg overhaler højre om, når der er plads”
En rigtig MTB’er efterlader naturligvis INGEN affald i naturen !!

 

Toilet

Der er toilet på pladsen, ikke ved de enkelte STAGES. Der er ikke bad og omklædnings faciliteter.

 

Rusmidler

Det er ikke tilladt at stille beruset/påvirket til start. Deltagere der er påvirkede vil blive diskvalificerede.

 

Nummerudlevering

Der er udlevering af numre fra kl. 07.30 på pladsen Kirke Allé 2.

 

HVOR FINDER DET STED

Vi holder løbet på Kirke Allé 2 i Sønderborg.

Der er ikke parkeringsmulighed her.

Se punktet parkering

Tryk på billedet, for at vise det i stor format på en ny fane

PARKERING

Der er parkeringsmuliged i det nye p-hus på Helgolandsgade 42 eller ved Alsion, som ligger 1 km. fra Start/mål.

Begge parkeringer ligger i gå/cykle afstand til start

 

Tryk på billedet, for at vise det i stor format på en ny fane